Første sten i Medicinhjulet på Styrkens Udviklingsvej handler om at turde reflektere og eksperimentere.
Kraftdyret er Hvalen
Hvalen har som opgave at bringe budskaber fra dit dybeste væsen, fra dine forfædres erindringer. Den hjælper dig med at finde dit eget lydmønster og din egen kraft-sang, som kan koble dig sammen med verdens hjerteslag.
Kraftdyret lærer dig om at lytte til din indre stemme, forstå den indflydelse dine følelser har på din hverdag og følge din egen sandhed. Når hvalen kommer ind i dit liv, kan det være på tide at undersøge nærmere, hvor du er, hvilke handlinger og følelser, der har bragt dig til dette punkt, og hvad du kan gøre for at afhjælpe eksisterende drama og uro og finde ro. De, der har hvalen som deres kraftdyr, er i kontakt med den sande virkelighed. De er opdragere og igangsættere, som forstår, at der er mere i dette liv, end man kan se.
Kraftstenen er Hæmatit (blodsten):
Hæmatit siges at hjælpe med at absorbere negativ energi og eventuelle giftige følelser. Hæmatit kan berolige et bekymret sind ved at give klarhed og fokus. Hæmatit stimulerer koncentration og fokus, forbedrer hukommelsen og originale tanker. Hæmatit grunder og beskytter; det styrker vores forbindelse med jorden og giver en tryg og sikker følelse. Hæmatit udnytter de magnetiske egenskaber til at balancere kroppen og give en stabil ligevægt. Den bruges også til at forbedre din evne til at stå stærkt i dig selv, hvilket giver dig mere mod og viljestyrke. Blodsten renser ud i tankerne, udvikler original tankegang, og øger den tekniske viden. Den bruges til at stimulere ønsket om fred, selvkontrol og indre lykke. Den giver jordforbindelse og øger din evne til at tage imod.
Kraftplanten er Oliventræ.
Oliven er for mennesker, der er udbrændte i legeme og sind efter lang tids belastning med personlige problemer og overanstrengelse. Den genopretter styrke, vitalitet og interessen for livet. Der vil også være behov for megen søvn. (Brug citronmelissete, hvis du har svært ved at falde i søvn). Oliven siges at hjælpe med at nedsænke colesterol, og i forhold til at regulere blodsukker hos folk med diabetes.
Kraftfarven er stålgrå:
Det er en moden og ansvarlig farve, som ofte forbindes med gråt hår, erfaring, pålidelighed, fornuft og alderdom. Den vil aldrig hverken være i centrum, den er meget solid og stabil og skaber ro. Den er afdæmpet, rolig og reserveret.
Bodil Sørensen
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes